På opdagelse med natur/teknologi

Gratis temadag for alle med interesse for natur/teknologi og undervisning

Sted

Aarhus

Pris

Kurset er gratis

Dato

08.06.2026

Tilmeldingsfrist

12.05.2026

Status

Ledige pladser

Om kurset

PROGRAM 

09:00 - 9:30 Kaffe, te, rundstykker og læremiddeludstilling

09:30 Velkomst

09:30 - 10:15 Keynote: Mette Lindorff Hejn

10:15 - 10:40 Kaffe, te, frugt og læremiddeludstilling

10:40 - 11:30 Workshoprunde 1

11:30 - 12:30 Frokost og læremiddeludstilling

12:30 - 13:20 Workshoprunde 2

13:20 - 13:40 Kaffe, te, frugt og læremiddeludstilling

13:40 - 14:30 Workshoprunde 3

14:30 - 14:45 Kaffe, te, kage og læremiddeludstilling

14:45 - 15:30 Keynote: Sigurd Barrett

15:30 - 15:45 Afrunding og tak for i dag

Fællesoplæg:

Elevinddragelse i praksis
Hvordan kan elevinddragelse styrke natur/teknologiundervisningen, og hvordan kan aktiv deltagelse øge elevernes engagement, nysgerrighed og læring? Med fokus på praksisnære greb får du inspiration til under­visning, hvor eleverne oplever større ejerskab og motivation.
ved Mette Lindorff Hejn, undringsskabende naturfagskonsulent og lærer, Furesø

Naturvidenskab i børnehøjder
Hvordan kan fortællingen være med til at skabe interesse for naturvidenskab? Hvad kan fortællingen som traditionel naturfags­undervisning ikke kan. Sigurd Barrett har de sidste 25 år arbejdet som tv-vært, formidler og forfatter og giver i foredraget ideer til, hvordan vi kan arbejde med komplekst fagligt indhold.
ved Sigurd Barrett, musiker, tv-vært, formidler og forfatter

 

Workshopper

Workshop A
Øget forståelse og naturforbundethed gennem tegning – med fokus på indskoling og mellemtrin

I workshoppen vil vi arbejde med hurtige og let forklarlige metoder inden for analytisk tegning. Vi ser på, hvordan disse kan bruges som didaktiske værktøjer til at fremme elevens undersøgelse og forståelse af dyr og planters udseende og virkemåde, ud fra årsag og effekt sammenhænge.
ved Brian Dall Schyth, ph.d., biolog og visuel formidler af natur og videnskab

Workshop B
Natur og klima – gør det nemt og nærværende for eleverne – med fokus på mellemtrin

Hvordan er træet i skolegården forbundet med klimaet? Kom og få ideer til udendørs undervis­ning, der hverken kræver specialudstyr eller særlig baggrundsviden. Vi giver eksempler på konkrete og undersøgende elevaktiviteter om natur og klima, der kan bruges af alle undervisere, uanset faguddannelse.
ved Katrine Minddal og Karsten Elmose Vad, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Globe Institute, Københavns Universitet.

Workshop C
Feltundersøgelser lige uden for døren – med fokus på mellemtrinnet

Feltundersøgelser kan foregå lige uden for klasseværelset. Jord, mos, lav, insekter, mikroliv, luftforurening, plastforurening og meget mere. Du får konkrete idéer, materialer og metoder med hjem, så du med det samme kan gå i gang.
ved Lene Christensen, cand.scient., specialkonsu­lent i Astra og programleder for Masseeksperimentet

Workshop D
Rejs med til fremtidens skov, brug fantasi i natur/teknologi – med fokus på mellemtrin

Få inspiration og afprøv øvelser til, hvordan elever kan udforske natur og klima og skabe kreative bud på bæredygtige løsninger – med fremtidskompetencer som afsæt.
ved Susanne Kirkegaard, Sekretariatsleder, MUNDU - Center for Global Dannelse

Workshop E
Kom ud af klasseværelset – lær med sanserne i udeskolen – med fokus på børnehaveklasse og indskoling

Vi arbejder udendørs, hvor jeg vil komme med eksempler på anvendelse af udeskole som metode i naturen, kulturen og det omgivende samfund.
ved børnehaveklasseleder og lærebogsforfatter Vivian Thrysøe, Svenstrup

Workshop F
Prøv kræfter med undersøgelsesbase­ret naturfagsundervisning i praksis – med fokus på indskoling og mellemtrin

Har du lyst til at få konkrete oplevelser med, hvordan du kan understøtte elevernes nysgerrig­hed ved at lade undersøgelser være en gennem­gående del af naturfagsundervisningen? Og har du lyst til at se, hvordan undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning kan styrke elevernes nysgerrighed og motivation? Der tages udgangspunkt i aktiviteter fra LIFE Fonden fra indskoling og mellemtrin.
ved Pia Louise Nielsen og Anette Lukassen, undervisere LIFE Fonden

Workshop G
Smittespredning og samtykke – med fokus på mellemtrin

I workshoppen udfører vi en modelleringsøvelse med smittespredning fra natur/teknologi, som vi løfter ind i sundhed, seksualundervisning og familiekundskab (SSF), med refleksion over, hvornår SSF også løfter mål fra natur/teknologiundervisningen.
ved Mia Lund Hartmann, sundhedspædagogisk formidler, Center for Undervisningsmidler, UC Syd

Workshop H - kører kun i runde 1
Kom i gang med engineering – med fokus på indskoling og på mellemtrin

Er du nysgerrig på at komme i gang med engineering? I workshoppen introduceres du til nogle af vores mange gratis materialer og for­løb, så du kan lave spændende undersøgelser og prototyper med dine elever.
ved David Russel og Nina Ahnstrøm, Engineer the Future

Workshop I - kører kun i runde 2
For fulde sejl – med fokus på indskoling

Kom og få inspiration til at arbejde med engine­ering i indskolingen. I workshoppen afprøver vi aktiviteter fra det tværfaglige forløb til natur/ teknologi og matematik; ’For fulde sejl’. Eleverne skal undersøge forskellige typer sejl, så de selv kan udvikle et, der kan få et lille modelskib til at bevæge sig med vindens kraft.
ved David Russel og Nina Ahnstrøm, Engineer the Future

Workshop J - kører kun i runde 3
Uld og engineering – med fokus på mellemtrin

Vi udforsker mulighederne for at lave naturfag­lige undersøgelser med uld, og hvordan under­søgelserne kan indgå i elevernes udvikling af prototyper i engineeringforløb.
ved David Russel og Nina Ahnstrøm, Engineer the Future

Workshop K
Hvad gør teknologien for os og ved os? – med fokus på mellemtrin

Gennem arbejdet med Micro:bit og opsamling af data sætter vi fokus på, hvad teknologien gør for og ved os. Medbring computer til workshoppen.
ved Tine Rejnhold, Egtved Skole, lærer og natur­fagsvejleder, Pioner i Tek.

Workshop L
Når skralderobotten bliver en levende superhelt – med fokus på indskoling

I workshoppen arbejder vi med at forvandle en skralderobot til en levende superhelt gennem kreative digitale fortællinger. Med simple digitale værktøjer undersøges genbrug, bevægelse og fantasi i et legende og eksperimenterende forløb.
ved Anne Marie Tidemand, lærer, Basen Nord, Birkerød

Workshop M
Kreativ natur/teknologi med Makey Makey – med fokus på børnehaveklasse, indskoling og mellemtrin

I workshoppen arbejder deltagerne undersø­gende med elektriske kredsløb og materialers egenskaber ved hjælp af Makey Makey. Gennem en kort designudfordring oplever deltagerne, hvordan kreativ konstruktion og teknologiforstå­else kan styrke elevernes faglige undersøgelser i natur/teknologi.
ved Morten Eidorff Langballe, pæd. konsulent VIA CFU og Knud Kofod-Hansen, pæd. konsulent CFU Absalon

 

Framelding: Senest den 28. maj 2026
No show gebyr: Ved manglende framelding senest den 28. maj 2026, fremsendes faktura på 300 kr.


Temadagene afvikles i samarbejde mellem CFU Nordjylland, VIA CFU, CFU Absalon og Biologforbundet og har modtaget støtte fra Novo.

Temadagen afvikles mandag den 8. juni 2026 på Campus Aarhus C og tirsdag den 9. juni 2026 på Campus Roskilde

 

Målgruppe

Naturfagslærere 1.-6. klasse

Instruktører

Fagområder

Naturfagene: Natur/teknologi

I samarbejde med

Temadagene afvikles i samarbejde mellem CFU Nordjylland, VIA CFU, CFU Absalon og Biologforbundet og har modtaget tilskud fra Novo.

 Tina Agesen-Pagh - VIA CFU
 Sandra Martine Jensen VIA CFU
  • Sandra Martine Jensen

  • CFU-sekretær
  • T: 87 55 27 61
  • Jeg er CFU-sekretær med ansvar for korte kurser, temadage og rekvirerede opgaver. Desuden er jeg bookingkoordinator på projektet Med Skolen i Biografen
  • Mød Sandra
Liselotte Christensen
  • Liselotte Christensen

  • CFU-sekretær
  • T: 87 55 28 05
  • Jeg er CFU-sekretær  med ansvar for korte kurser inde for grundskolen og det gymnasiale område. Desuden varetager jeg administrative opgaver herunder økonomi.
  • Mød Liselotte