Få boosted din indre musiklærer

Tilføj som favorit
Du har fået musik i indskolingen og savner inspiration til, hvordan du skal gribe det an. Få et selvtillidsboost til din undervisning helt nede på jorden og i en uhøjtidelig atmosfære.

Om kurset

  • Beskrivelse

    Riv nogle dage ud af kalenderen og mød Anders Boysen. Det bliver nogle inspirerende og sjove dage, hvor du kommer hjem fyldt med ideer

    Måske har du fået musik i indskolingen uden at være musiklærer, og du står nu på lidt bar bund.
    Måske er du uddannet musiklærer, men har ikke undervist i det før. Måske kan du godt lide at synge, men har ingen erfaring i instrumenter og spil overhovedet, og nu står du med 2.A.

    Dette kursus gør dig ikke til musiklærer på en dag, men det giver dig nogle redskaber til at komme i gang sammen med børnene, og det skulle også meget gerne give dig det selvtillidsboost, du har brug for, når du går ind til en klasse og skal have musik. Det handler også om progression i undervisningen. Både din egen, men også så den musiklærer, som skal have dem bagefter, får et bedre grundlag at arbejde videre på.
    Kurset henvender sig til dig, som godt kunne tænke sig at få nogle ting med i en musikværktøjskasse, som måske er meget mangelfuld eller måske helt tom. Vi skal arbejde med nogle simple ting som grundpuls og fællessang. Vi skal arbejde med meget simple sammenspilssatser og ideer til den daglige undervisning. Men vigtigst af alt, skal vi synge, spille og grine sammen.

    Vores erfaring fra et tidligere kursus vi har afholdt er, at det eneste vi manglede, var mere tid. Derfor vil vi denne gang forsøge os med et par opfølgende kurser, hvor du dels kan få fyldt mere på, så der er lidt nyt at bruge i efteråret, men hvor det også bliver muligt at "skyde på dirigenten" med spørgsmål der er dukket op for dig efterfølgende. Måske er der noget, som du troede kunne lykkes men ikke helt virkede eller omvendt. Der vil også være en afdeling som klæder dig på til december, hvor der på mange skoler er traditioner, som involverer musiklæreren. Det er bare ikke helt så let at forholde sig til i juni måned. Derfor vil vi kigge nærmere på det sidst i oktober.

    Anders Boysen har i en årrække været ansat i Horsens Kommune som underviser i projektet "Musik til Alle", hvor han dels fungerede som musikresurseperson på forskellige skoler, men også som kompagnonlærer samt alm. musiklærer i folkeskolen. Anders har udgivet en del bøger på forlaget Dansk Sang og er meget brugt som kursusinstruktør rundt omkring i Danmark. Derud over er han en af frontfigurerne i orkesteret "Ørehængerne", der spiller koncerter for børn

    Målgruppe

    Musiklærere i indskolingen

    Instruktører

    Anders Smith Boysen - Forfatter og folkeskolelærer

    Fagområder

    Praktiske musiske fag: Musik

    Hinnerup

    Pris
    1670 kr.
    Dato og tid
    16. juni 2020 kl. 9:00 - 15:00
    17. september 2020 kl. 13:00 - 16:00
    20. oktober 2020 kl. 13:00 - 15:45
    Kursus nr.
    CFU20017
  • Praktiske informationer

    Her finder du praktisk informationer om tid, sted og pris.

    Hinnerup

    Status
    Åben for tilmelding
    Dato og tid
    16. juni 2020 kl. 9:00 - 15:00
    17. september 2020 kl. 13:00 - 16:00
    20. oktober 2020 kl. 13:00 - 15:45
    Pris
    1670 kr.
    Tilmeldingsfrist
    16.05.2020
    Kursus nr.
    CFU20017