Fass die Grammatik an

Tilføj som favorit
Få værktøjer til hvordan du kan motivere dine elever til at arbejde med og lære tysk grammatik gennem spilsystemet "Fass die Grammatik an"

Om kurset

  • Beskrivelse

    Grammatikspil: Et motiverende og udbytterigt redskab i grammatikundervisningen "Fass die Grammatik an"

    Vi udbyder et kursus i en anderledes måde at arbejde med grammatik på, hvor tilgangen til grammatik er håndgribelig og motiverende. På kurset vil vi arbejde med forskellige måder at bruge spillet "Fass die Grammatik an". Det nyudgivne koncept består af en samling af 26 spil til indlæring og træning af den centrale grammatik på gymnasialt niveau og en tilhørende grammatik. Både grammatik og spil bygger på det samme didaktiske princip om, at grammatikundervisning skal være enkel, taktil og visuel, og på kurset vises eksempler på, hvordan bog og spil kan anvendes i sammenhæng og hver for sig.

    Spillene er først og fremmest tænkt til målrettet indlæring af de grammatiske strukturer, men kan også bruges til repetition, differentiering og stationslæring. Helt overordnet giver spillene mulighed for at indbygge legende sekvenser i grammatikundervisningen, og på kurset afprøves udvalgte spil, så man får mulighed for at opleve spillenes læringsmuligheder.
    Dit udbytte af kurset:
    - en indføring i vores tanker om motivation, nærvær, håndgribelighed og differentiering i grammatikundervisningen
    - en afprøvning af udvalgte grammatikspil i "Fass die Grammatik an - en taktil vej til grammatisk forståelse"
    - anvisninger og ideer til, hvordan man anvender spillene og grammatikken
    - et kompendium med eksempler på andre elevaktiverende øvelser i grammatikundervisningen

    Bemærkninger

    Om instruktørerne Anne Nyeng Christensen, Anne Louise Ejerskov og Charlotte Skjærbæk Sønderby. Tysklærere på Rosborg Gymnasium & HF og udviklere af "Fass die Grammatik an" https://www.tyskforlaget.dk/resources/fassdiegrammatikan/fassdiegrammatianbogogspil.pdf

    Målgruppe

    Tysklærere på ungdomsuddannelserne

    Instruktører

    Anne Louise Ejerskov - Lektor
    Charlotte Skjærbæk Sønderby - Lektor
    Anne Nyeng Christensen - Lektor

    Fagområder

    Ungdoms- og voksenundervisere: Kurser for gymnasiale uddannelser, Kurser for erhvervsskoler og VUC

    Herning

    Pris
    800 kr.
    Dato og tid
    5. oktober 2020 kl. 12:30 - 15:30
    Kursus nr.
    CFU20037
  • Praktiske informationer

    Her finder du praktisk informationer om tid, sted og pris.

    Herning

    Status
    Åben for tilmelding
    Dato og tid
    05.10.2020 - kl. 12.30-15.30
    Pris
    800 kr.
    Tilmeldingsfrist
    05.09.2020
    Kursus nr.
    CFU20037