Hvordan støtter man som engelsklærer bedst sine elevers udvikling af et aktivt sammenhængende engelsk sprog? En undervisning, hvor fluency og voksende ordforråd spiller sammen?
Hvordan får man de svage og stille elever på banen i engelsktimerne og skaber et både trygt og dynamisk klasserum, hvor alle elever tør sige noget? Hvor alle bliver dygtigere, både de stærke og de svage? De færreste elever bliver gode til at tale engelsk af at sidde i et hjørne og lytte til de andre.
Dette kursus fokuserer særligt på den mundtlig kommunikation i engelskundervisningen, men også på elementer af den skriftlige:
* Øvelser til at styrke de kommunikative strategier
* Ordforrådslege og andre sprogaktiviteter på fødderne
* Strukturer, der skaber høj aktivitet, men samtidigt tryghed i sprogindlæringen
* Forskellige former for kommunikative spil
* Nemt tilgængelige, innovative præsentationsprogrammer
* Digitale værktøjer, der træner eller understøtter kommunikationen
Kom på kursus og få en hands-on intro til nye spændende ideer og forløb med fokus på kommunikation, mundtlighed og ordforråd!
Bemærkninger
Medbring pc eller tablet.
Målgruppe
Lærere, som underviser i engelsk i 4. - 10. klasse
Instruktører
Lise Fenger Poulsen - Pædagogisk konsulent
Fagområder
Fremmedsprog: Engelsk