Dette kursus giver en hands-on introduktion til, hvordan enkel programmering, robotter og interaktive spil kan tænkes ind i fremmedsprogsundervisningen. Mulighederne er mange!
Simple kodningsprogrammer som Scratch er spændende læringsværktøjer til at skabe anderledes produkter i sproglig sammenhæng. Her er ressourcer der både kan udnyttes til træning af færdigheder inden for det skriftlige kompetenceområde og selv programmere egne interaktive produkter.
Robotterne Dash and Dot samt Bee-Bots og Blue-Bots kan anvendes til at arbejde med ordforråd og udtale, idet eleverne kan udarbejde opgaver til hinanden på engelsk. Skattejagter og opgaveløsning af forskellig art er motiverende for eleverne og styrker både kommunikation og samarbejde. Grammatik og andre lukkede opgaver kan de også bruges til.
På kurset vil du få en grundlæggende indføring i brug af programmer og robotterne, og der vil være både konkrete undervisningsideer samt hands-on øvelser, som giver dig en god fornemmelse af, hvordan de forskellige programmer og gadgets fungerer i fremmedsprogsundervisningen.
Målgruppe
Sproglærere i 2.-7. klasse
Instruktører
Charlotte Sejer Pedersen - Pæd. konsulent
Anne Sophie Westh - Pæd. konsulent
Mette Lynnerup Hollensen - Pæd. konsulent
Fagområder
Fremmedsprog: Engelsk, Tysk