Dag 1:
Læsning
v/konsulent Marianne Skovsted Pedersen, VIA CFU
Læsning i første klasse handler både om at få automatiseret afkodningen og at udvikle sprogforståelse. Denne dag vil fokusere på hvordan læseundervisningen kan tilrettelægges så begge områder tilgodeses med udgangspunkt i nyere forskning
Dag 2:
Godt begyndt er halvt fuldendt - om trivsel i klassen
v/konsulent og underviser på AKT uddannelsen Jens Møller Andersen
Børn møder i skolen med vidt forskellige udviklede potentialer. Det afspejles i deres kompetencer. Nogle er helt sikre på deres evner og kvaliteter og stiller krav om udfordringer. Andre har hele livet igennem været nødt til at spille op til omgivelserne for at få informationer om, hvad der i de enkelte tilfælde forventes af dem.
Dagen vil sætte fokus på de enkelte elevers vidt forskellige kompetencer med henblik på etablering af et læringsrum, der kan tilgodese, stimulere og udfordre hver enkelt.
Nøgleord: Inklusion, klasserumsledelse, klassekultur, elevernes sociale kørekort, skole-hjemsamarbejde, klassemødet og konflikthåndtering
Dag 3:
Fortolkning og Fremstilling
v/konsulent Marianne Skovsted Pedersen, VIA CFU
Med billedbogen som omdrejningspunkt præsenteres du for det kæmpepotentiale, som god børnelitteratur har i forhold til mange af de danskfaglige, sociale og dannelsesmæssige kompetencer.
Vi vil "kigge de store forfattere over skuldrene" og sætte fokus på hvordan vi kan støtte eleverne i deres udvikling som producenter af skrift.
Dag 4:
Digitale læremidler i 1. klasse
v/konsulent Mikkel Aslak, VIA CFU og konsulent Morten Langballe, VIA CFU
De digitale læremidler giver både elev og lærer mulighed for, at anvende og skabe nye udtryksformer i danskundervisningen.
Målgruppe
Kommende dansklærere i første klasse
Instruktører
Marianne Skovsted Pedersen - Pæd. konsulent
Jens Møller Andersen - Selvstændig pæd. konsulent
Mikkel Aslak Koudal Andersen - Pæd. konsulent
Morten Eidorff Langballe - Pæd. konsulent
Fagområder
Dansk: Indskoling