Kurset er rettet mod professionelle, som arbejder med at understøtte læring og trivsel for unge med særlige behov, i udskolingen.
Deltagerne får relevante, praksisnære handlemuligheder til arbejdet med trivsel og læring, samtidig med at fokus på den faglige undervisning bevares.
Imellem de to kursusgange får deltagerne mulighed for at afprøve og justere egen praksis.
Den første kursusgang indeholder en kort teoretisk gennemgang af de mest almindelige læringsudfordringer for unge med særlige behov. Herefter gives en række konkrete eksempler på simple, inkluderende tiltag og på realistiske pædagogiske metoder.
Der er fokus på strukturering, systematisering og øget indsigt i visuel, pædagogisk praksis. Deltagerne får tid til refleksion over egen praksis og tid til at overveje prøvehandlinger i perioden mellem de to kursusgange.
Den anden kursusgang starter med en kort erfaringsdeling og udvider rækken af konkrete tiltag i undervisningen. Til slut gives eksempler på simple, visuelle samtaleteknikker, som grundlag for samtaler med den unge. Her er tale om pædagogiske redskaber, der har stort forandringspotentiale, med minimalt tidsforbrug.
Deltagerne får fri adgang til alle slides, der er velegnede til direkte brug, i egen praksis.
Målgruppe
Lærere i udskolingen, UU- og trivselsvejledere samt PPR-konsulenter.
Instruktører
Helle Overballe Mogensen - Lærer
Fagområder
Alle lærere - på tværs af fag
Dansk: Udskoling