Bemærk: Datoen er flyttet fra den 26. januar 2021
Deltagerne vil få mulighed for at udvikle kompetencer til at identificere, støtte og udvikle elevers matematiske kompetencer og forståelser ved brug af konceptet Tidlig Matematikindsats Til Marginalgrupper (TMTM) ud fra interventionsmaterialet Matematikvanskeligheder - Tidlig intervention.
Dagens indhold vil veksle mellem korte oplæg og øvelser, så deltagerne går fra kurset med konkrete erfaringer i brugen af såvel screeningsmateriale som arbejdsark og konkrete materialer, der knytter sig til interventionsmaterialet.
Kursets indhold er gennemprøvet som en del af det toårige kompetenceudviklingsprojekt "Matematikindsats 2017", hvor 66 skoler i hele landet deltog med hele årgangens 2. klasser.
Målgruppe
Matematiklærere og matematikvejledere
Instruktører
Heidie Clemens - Lektor i matematik