Helle Rahbek

Jeg vejleder inden for områderne dansk på mellemtrinnet og idræt.
Derudover varetager jeg som pædagogisk konsulent opgaven med Med Skolen I Biografen, der er et projekt mellem Det danske filminstitut, kommunerne, CFU og biograferne.

Info om Helle

Helle
CFU i Herning
A.I. Holms vej 97
7400 Herning
T: 87 55 27 17
E: hera@via.dk

Særlig viden om

Jeg brænder for PLC som arbejdsområde med særligt fokus på børnelitteratur og børns læselyst.

Jeg er optaget af, hvordan film kan være med til at skabe og udvikle børn og unges forståelse af deres verden og omverdenen og give dem gode oplevelser.

Jeg er kombinationsansat konsulent i CFU’s afdeling i Herning. Her træffes jeg tirsdage, torsdage og fredage efter aftale.

Ud over arbejdet som pædagogisk konsulent er jeg ansat som lærer på en folkeskole i Herning Kommune, hvor jeg primært varetager PLC-opgaver. Jeg arbejder også med en børnefilmklub under Dansk Børne og ungdomsfilmklubber.

Jeg har i forbindelse med et udviklingsprojekt været med til at udvikle app’en ’Bogen - lørdag på PLC’ - en app, der bruges i forbindelse med materialekundskab på PLC. Gennem en skønlitterær historie, beacons, tablets og mobiltelefoner får eleverne på mellemtrinnet en anderledes tilgang til og forståelse af hvordan et Pædagogisk Læringscenter er bygget op.

Baggrund

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har mange års erfaring som lærer. Jeg har videreuddannet mig til skolebibliotekar og senere deltaget i et Comenius projekt omkring School Libraries As Multimedia Centres.

Jeg er endvidere uddannet Master i Børnelitteratur.