Som konsulent på VIA Center for Undervisning vejleder jeg i inkluderende undervisning og specialpædagogik med nøgleord som trivsel, klasserumsledelse, konflikthåndtering, diagnoser og undervisningsdifferentiering. Desuden planlægger jeg kurser indenfor området og tager på skolebesøg i VIA CFU’s dækningsområde.
Jeg er ansat i en kombinationsstilling, så jeg primært er at finde på VIA CFU i Aarhus tirsdage og torsdage.
I den anden del af mit arbejdsliv er jeg lærer på Holme Skole i Aarhus. Her er jeg blandt andet klasselærer på mellemtrinnet og AKT-lærer i læringscentret. Jeg arbejder ud fra filosofien, at inkluderende undervisning tager udgangspunkt i alle børns deltagelse og medskabelse af fællesskabet og grundlæggende handler om trivsel.