Læremidler til alle

På denne side finder du læremidler og online resurser, der kan bruges, hvor trivsel er i fokus, eller hvor børn og unge med behov for særlig tilrettelæggelse er i fokus.

Inspiration og idéer

VIA CFU har mange materialer, der er relevante, hvor særlig tilrettelæggelse af læring er nødvendig, og hvor der er behov for ekstra stor differentiering. Vi har her samlet en lang række forslag under overskrifter, så du let kan orientere dig.

Ud over materialer fra CFU, guider vi dig også til andre gratis resurser, som du kan finde på nettet.

Inspiration til dig selv

Hent inspiration til arbejdet med undervisningsdifferentiering på CFU.

Se materialeliste med metoder og inspiration til dig som professionel

Læremidler og gratis resurser fra nettet 

Book læremidler fra CFU til din undervisning. Vi har samlet en lang række forslag fra vores samlinger under overskrifter, så du let kan orientere dig.

Ud over materialer fra CFU's egne samlinger, guider vi dig også hen til andre gratis resurser, som du kan finde på nettet.

Læremidler, aktiviteter og opgaver til dine elever

  • Ved at styrke ordforrådet, øges elevernes mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Der er mange gode måder at koble leg og sproglig udvikling.
    Lån hjem fra CFU - og få gratis inspiration fra nettet.

    Colorcards - de helt konkrete billeder

    Colorcards er en serie af kasser med en række billedkort, der illustrerer hverdagsgenstande, situationer, aktiviteter og andre tematisk ordnede billeder. Her er masser af godt sprogarbejde at hente.

    Kortene kan bruges på et utal af måder og er oplagte til sproglige opmærksomhedslege og -øvelser og til træning/udvidelse af ordforråd på forskellig vis. Kortene kan anvendes både i dansk, i fremmedsprogsundervisningen og i arbejdet med dansk som andetsprog

    Se og bestil kasserne med Colorcards

     


    Dialoogle - de mere abstrakte billeder

    Et billede får dig til at sige mere end 1000 ord! - Og billederne fra Dialoogle-serierne kan noget helt særligt. Derfor har vi købt en række af dem hjem, så du kan låne dem fra udlånssamlingen og bruge dem med eleverne. Billedkortene er åbne og inviterende. De giver tankerne frit løb og gør det let at tænke kreativt, og der lægges op til personlige beretninger, hvad enten det handler om at beskrive holdninger, følelser eller ideer mere præcist. Her er mange muligheder for opgaver, samtaleåbnere, oplæg og afsæt - og her er ingen forkerte svar.

    Se og bestil kasserne med Dialoogle-kort

     


    Stilladsering gennem skabeloner

    Margit Gade arbejder med at skabe tydelige stilladser og strategier til skolearbejdet. På hendes hjemmeside kan man hente gratis skabeloner til mange fag og opgavetyper.

    Gå til margitgade.dk

     


    Printland - supplerende lege og opgaver

    Mere end 4000 forskellige opgaver, spil og piktogrammer til print, som kan hentes gratis på hjemmesiden printland.dk 

    Gå til printland.dk

     


    Kryds og tværs

    Et online værktøj, hvor du uden at skulle logge ind, hurtigt kan fremstille kryds og tværs opgaver, som dine elever kan løse og derefter automatisk få rettet. 

    Gå til Crossword Lab

     


    Ordskyer

    Lav ordskyer til præsentationer, gæt en skjult sangtekst, eller se, hvilke ord, der bruges mest i egne eller andres tekster.

    Gå til WordClouds
    Gå til Tagxedo

     


    Lyt og stav

    En hjemmeside, hvor man kan lytte til et ord, som man så skal stave. Programmet skal ikke installeres, men virker direkte på PC, Mac, iPad og tablets.
    Opgaverne afvikles direkte i browseren. Siden er ikke beregnet til de mindste børn - og næppe brugbar til basisundervisning, men kan bruges til supplerende undervisning eller egen træning.

    Gå til Lyt og stav

     


    Dialogisk læsning - lær hvordan

    Gennem dialogisk læsning styrkes ordforrådet, og elevernes mulighed for at deltage aktivt i undervisningen øges.
    På EMU'en kan du læse om dialogisk læsning, og se, hvordan du hjælper eleverne med forforståelse og interaktion under læsningen. 

    Gå til EMU's side om dialogisk læsning

     


    Godt link: Ugens nyheder på let dansk med læsestøtte og undervisningsmateriale

    DR’s gratis site dr.dk/ligetil indeholder aktuelle nyheder målrettet usikre læsere. Her vises udvalgt indhold fra dr.dk bearbejdet til let dansk, og man får billedserier, videoklip samt mulighed for at få oplæsning af artiklen, dele af artiklen eller af enkelte ord. Man kan også indstille tekstens  hastighed og størrelse og få forklaret svære ord.

    • Forstå nyheden: Få forklaret, hvad udvalgte historier handler om. Formen er korte videoer eller listeartikler.
    • Historier i billeder: Se et udvalg af historier, der er fortalt i billeder.

    Gå til dr.dk/ligetil

     


    Idekatalog: 30 ideer til et aktivt samarbejde om sprog ved skolestart

    Sproglig udvikling kommer af sproglig deltagelse - men hvordan tænker man sprogunderstøttende tiltag med, når man planlægger, hvad en aktivitet skal indeholde.

    I dette idekatalog fra Nationalt Videncenter for Læsning er samlet 30 konkrete ideer til, hvordan man kan skrue op for børnenes sproglige deltagelse i hverdagen i skolen - ved at skrue lidt ned for individuelle aktiviteter med udfyldningsopgaver og op for aktiviteter, der kræver samarbejde med samtale og undersøgelse.
    Kataloget henvender sig til lærere og pædagoger i indskolingen.

    Hent idekataloget

     


    Sproglege, billedbøger med mere til de mindste

    Leg sproget frem - med rim, remser og bevægelse fra Lotte Salling
    Hent idekataloget (pdf)

    Gratis downloads til fx print, læsning på pc eller Ipad, visning på smartboard, ophæng, små filer til iPad-læsning m.m.
    Gå til siden med gratis downloads

     


    LEGO til samarbejde og sprogtilegnelse

    Med kun seks forskellige klodser kan der laves et utal af sproglige øvelser. Øvelser, som arbejder med sproget i en legende kontekst. Materialet hedder 'Back to Basics with 6 Bricks' - og indeholder forskellige 'bøger' med ideer til sproglige og sociale lege, der ikke kræver andet end seks legoklodser i hver sin farve. Målgruppe: Primært 3-12 år.

    Se en lille film om materialet
    Download dansk udgave af hæftet med beskrivelse af mange øvelser (pdf)

     


    Leg og Lektie - Legeuniverset

    Leg og Lektie - Legeuniverset er et privat website, hvor en engageret lærer og hendes mand har lagt en masse materialer op, der kan bruges af både forældre, pædagoger og lærere. En del kan hentes gratis, herunder en masse kopiark, opgaver og aktiviteter, mens andet kan købes. Ud over materialer til dansk, kan du også finde forslag til andre fag - og til førskolebørn.

    Gå til siden med danskopgaver på legoglektie.dk

     

  • En differentieret undervisning er en varieret undervisning.

    Inspiration til at skabe aktiv undervisning.

    På denne liste har vi samlet en lang række materialer, der inviterer til bevægelse og aktivitet i undervisningen.
    Gå til mitCFU, kig med og book til dine elever

    Brætspil, kortspil og billedplancher

    Visuelle og konkrete materialer giver en legende og åben tilgang med mulighed for differentiering.
    På VIA CFU kan du låne denne type materialer fra vores udlånssamling, som kan bruges i undervisningen sammen med eleverne.
    Gå til mitCFU, se materialer og book

    Læs selv speak på animationsfilm 

    På CFU har vi gennem et unikt samarbejde med Animationsværkstedet fået mulighed for, at eleverne kan kan lægge speak på professionelle film. I alt 12 fine animationsfilm, som alle er ordløse film, må du således downloade, så I selv kan lægge tale/speak på. - En god og sjov måde at bruge og udbygge sproget i en professionel ramme, hvor alle kan være med uanset niveau. 

    Filmene kan du bagefter lægge op i Skoletube – men ikke uploade til andre platforme.
    Læs mere - og download filmene fra mitCFU

     

  • Udbuddet af letlæste fagbøger til store og små er stort. Læs om de mange serier, du kan lån på CFU her - og gå direkte til booking.


    DigiLæs - Læs med lyd

    DigiLæs-serien består af små, lette bøger med QR-koder, hvormed eleven får mulighed for lydstøtte og dermed en selvstændig læseoplevelse via en QR-kode. Scan QR-koden med en smartphone eller tablet med kamera, og hør oplæsning af hele teksten. Lydsporet kan sættes på pause efter behov under læsningen - en funktion, der også kan være fin som del af eftersigelse i udtaletræning. Indholdsmæssigt er der bøger til alle aldersgrupper. De fleste af titlerne kan kun lånes i enkelteksemplarer. 
    Book DigiLæs-bøger i mitCFU

     


    Dual language-bøger

    Turbines Dual language-serie er letlæste bøger med tekst på to sprog, hvor begge sprog fremstår ligeværdigt og sammenlignelige over for hinanden i layout og tekst. - Gode til både almenundervisningen og i basis- og i den supplerende undervisning til sammenligning af sætningsdannelse og ordforråd sprogene i mellem, hvilket opgaverne på forlagets hjemmeside også lægger op til. Bøgerne findes indtil videre på dansk/arabisk, dansk/polsk og dansk/tysk. Der ud over er der nogle enkelttitler på somali. Lån dem hjem til dine elever - og deres forældre.
    Book Dual language-bøger i mitCFU

     


    Min første bog (på flere sprog)

    Lette fagbøger fra Turbine samt enkelte skønlitterære titler med lavt lix-tal til læsebegyndere. Flere af titlerne findes også på engelsk, arabisk og somali. De fleste af titlerne kan kun lånes i enkelteksemplarer. 
    Book Min første bog-bøger i mitCFU

     


    De store fagbøger

    Gyldendals De store fagbøger er en serie til eleverne på 6.-9. klassetrin. Bøgerne i serien er på 48 sider og indeholder masser af faglig information på et forholdsvist højt læseniveau. I arbejdet med faglig læsning er fokus på, at eleverne anvender et varieret udbud af læseforståelsesstrategier til at skabe overblik og bearbejde den nye viden, de får i bogen. Nogle af titlerne har vi i enkelteksemplarer - andre kan lånes i klassesæt.
    Book De store fagbøger i mitCFU

     


    Værd at vide 

    Værd at vide er en serie af bøger fra det daværende Specialpædagogiske Forlag, som består af fagbøger for nye og/eller læsesvage læsere. Her er emner på let niveau (lix 6-8) om usædvanlige mennesker, usædvanlige job, dyr, natur og historiske emner. Bøgerne kan bruges til højtlæsning, frilæsning eller emnearbejde. De korte tekster, illustrationerne, billedteksterne og faktaboksene åbner for flere læserindgange, og opsætningen giver god mulighed for at snakke om faglitteratur som genre. Nogle af titlerne har vi i enkelteksemplarer - andre kan lånes i klassesæt.
    Book Værd at vide-bøger i mitCFU  

     


    Jeg læser

    Bøgerne i Jeg læser-serien fra Turbine er til læsebegyndere eller børn, der har lidt sværere ved at få hul på læsningen. Med de mange forskellige temaer kan de bruges både til faglig læsning og til frilæsning. Til bøgerne findes opgaver på forlagets hjemmeside. Nogle af titlerne har vi i enkelteksemplarer - andre kan lånes i klassesæt.
    Book Jeg læser-bøger i mitCFU

     


    Fagfilur 

    Fagfilur er en serie fagbøger fra Gyldendal til de yngste læsere med et lettal på omkring 12 . Bøgerne har alle de elementer, der karakteriserer en "rigtig" fagbog: Brødtekst, diagrammer, faktabokse, indholdsfortegnelse, stikordsregister etc. - og er derfor velegnede til at arbejde med faglig læsning i såvel dansk- som i natur/teknologi-undervisningen. På forlagets hjemmeside er der en del skriftlige opgaver, som man frit kan vælge imellem alt efter målgruppen. Nogle af titlerne har vi i enkelteksemplarer -andre kan lånes i klassesæt.
    Book Fagfilur-bøger i mitCFU

     


    Faktisk! 

    Faktisk! er en serie fagbøger fra Gyldendal, som alle har et lixtal lix på 15. I Faktisk! er der en klar sammenhæng mellem tekst og illustration. Små vignetter og ordforklaringer understøtter ligeledes læsningen. Nogle af titlerne har vi i enkelteksemplarer - andre kan lånes i klassesæt.
    Book Faktisk-bøger i mitCFU

     


    Fagklub

    Fagklub er en serie fra Alineas med fagbøger til børn fra 6 år. Bøgerne handler om alt fra popstjerner, fodboldhelte og YouTube-stjerner til drabelige dyr, kæledyr og klodens ekstreme vejr. Fagbøgerne følger principperne for den gode fagbog og indeholder både overskrifter, underoverskrifter, begrebsafklaringer, billeder, billedtekster og faktabokse. Bøgerne er læsepædagogisk bearbejdede og findes i fire sværhedsgrader:
    Grøn: fra 6 år Blå: fra 7 år Rød: fra 8 år Sort: fra 9 år.
    De fleste af titlerne kan kun lånes på CFU i enkelteksemplarer. 
    Book Fagklub-bøger i mitCFU

     


    Fakta

    Fakta-bøgerne fra Straarup & Co. indeholder serier af letlæste fagbøger til forskellige klassetrin og med forskellige lix-tal. Alle titler er bygget op som klassiske fagbøger. Der er opgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside. De fleste af titlerne kan kun lånes i enkelteksemplarer. 
    Book Fakta-bøger i mitCFU

     


    Fag-Let-serien

    Bøgerne i Fag-Let-serien fra Nyt Dansk Litteraturselskab er enten let skrevne eller bearbejdede versioner af eksisterende bøger til unge og voksne. Her er både romaner, biografier og fagbøger. Lix-tallet er omkring 20-25.
    Der hører lydfiler med til bøgerne - og på de nyere er der QR-koder til oplæsningen.
    Nogle af titlerne kan du låne i klassesæt til dine elever fra udlånssamlingen (U). Det gælder:

    • Zlatan
    • Malala
    • Zornig - Vrede er mit mellemnavn
    • Slagtebænk Dybbøl

    De øvrige titler kan lånes hjem i enkelteksemplarer.
    Book bøger fra Fag-Let-serien i mitCFU

  • Lån letskrevne eller læsebearbejdede bøger til de ældste - med et godt og alderssvarende indhold.

    MELLEM_RUM

    MELLEM_RUM-serien fra Gyldendal er en ny serie af lette kortromaner målrettet udskolingselever med læsevanskeligheder, men bøgerne er så velskrevne, spændende og aktuelle, at alle elever vil få en god læseoplevelse. Forlaget har sammen med organisationen Læs for Livet været ude og interviewe en masse unge om, hvad de gerne vil læse. Bøgerne i serien er lavet med udgangspunkt i disse interviews, og både indhold og form er af høj kvalitet. Alle bøgerne i serien har et lix-tal på mellem 10 og 15.

    Enkeltbøger: Se og book bøger fra MELLEM_RUM-serien
    Kasse med alle bøgerne: Se og book materialesæt med fire eksemplarer af hver af de ni bøger


    #UNGLETLÆST

    #UNGLETLÆST er en letlæst ungdomsserie fra Forlaget Turbine, som er særligt produceret for unge med læsevanskeligheder. Det er bøger med meget lave lixtal, men med relevante og alderssvarende emner og layout for målgruppen, der primært er i alderen 13-17 år. Et par af titlerne har vi i klassesæt, mens resten kan lånes som enkelteksemplarer. 
    Se og book titler i serien 

     


    Hip-serien

    Forlaget Straarup & co. sender en masse letlæste titler til unge ud i Hip-serien. 
    Hip-serien er inddelt i tre sværhedsgrader:
    - Hip 5 - max lix 5 
    - Hip 10 - max lix 10
    - Hip 15 - max lix 15

    Hertil kommer engelske og tyske titler i serierne Hip Deutsch og Hi English
    Se og book titler fra Hip-serien


    FAG-LET-serien

    Bøgerne i FAG-LET-serien fra Nyt Dansk Litteraturselskab er enten let skrevne eller bearbejdede versioner af eksisterende bøger til unge og voksne. Her er både romaner, biografier og fagbøger. Lix-tallet er omkring de 20-25. Der hører lydfiler med til bøgerne - og på de nyeste er der QR-koder til oplæsningen.
    Nogle af titlerne kan du låne i klassesæt til dine elever fra udlånssamlingen (U). Det gælder:

    • Zlatan
    • Malala
    • Zornig - Vrede er mit mellemnavn
    • Slagtebænk Dybbøl

    De øvrige titler kan lånes hjem i enkelteksemplarer.
    Se og book titler fra FAG-LET-serien

     


    LæseLyst-serien

    Også bøgerne i LæseLyst-serien fra Nyt Dansk Litteraturselskab er skrevet med henblik på at give læserne en let, men spændende bog, som man som læser bare er nødt til at bladre videre for at finde ud af, hvad der sker. Lix-tallet ligger omkring 20, men varierer fra 14-30. 
    Bøgerne kan lånes i enkelteksemplarer på VIA CFU.
    Se og book titler fra LæseLyst-serien

     


    Yousefs kampe-bøgerne

    Bøgerne i serien Yousefs kampe fra Forlaget Elysion er skrevet som letlæste bøger til flersprogede elever, men kan superfint læses af alle elever. Gode bøger om Yosefs ungdomsliv.
    I samme bolgade finder du bogen 'På mål for Amir' målrettet de 10-14 årige.
    Lix-tallet ligger på 17-18.
    Book bøgerne om Yousef

     


    Greyline-serien

    Bøgerne i Greyline-serien fra Specialpædagogisk Forlag indeholder titler i forskellige genrer fra frilæsning til historiske emner og socialrealistiske emner.
    Serien er tiltænkt de ældste elever i grundskolen, FVU-læsning, læsesvage voksne og kurister på sprogskoler. Du kan låne enkelteksemplarer af titlerne hjem fra CFU.
    Se og book titler i Greyline-serien

     


    Krimi-let-serien

    Snyd, bedrag, intriger og mord er bare nogle af temaerne i Krimi-let-serien fra daværende Specialpædagogisk Forlag. - En serie lette romaner til alle, der elsker et godt gys.
    Se og book titler fra Krimi-let-serien


    Spurt-serien

    Gyldendals Spurt-serie er med forlagets egne ord store historier - kort fortalt. 
    Gode og forholdsvis overskuelige bøger for unge. Flere af titlerne kan du også låne som e-bøger.
    Se og book titler fra Spurt-serien

     


    En kasse med blandede letlæste skønlitterære titler for unge

    Vi har blandet en kasse med 17 forskellige letlæste ungdomsbøger. Selvom lixtallet er lavt - nogle helt ned til lix 5 - er det alle bøger med alderssvarende indhold med 'klassiske' ungdomstemaer. Der er to eksemplarer af hver titel.
    Se og book kassen 'Letlæst skønlitteratur til de ældste'

     


    En kasse med blandede letlæste eventyr

    Lån en kasse med 10 klassiske eventyr i bearbejdede læse-let-udgaver.
    Se og book kassen med eventyr

     


    En kasse med blandede letlæste klassikere

    Her er en samling af nyere og gamle klassikere formidlet i et letlæseligt sprog. Titlerne kan fx bruges som frilæsning til læseudfordrede unge og voksne.
    Du kan selv sammensætte de titler, der er relevante for dig, og hvor mange, du vil have af hver, når du booker.
    Se og book kassen med klassikere

     


    Multikulturel skønlitteratur

    På denne liste finder du multikulturelle bøger til alderstrin. Bøger med personer og kulturbeskrivelser, der giver mulighed for identifikation - også for børn og unge med anden baggrund end dansk.
    Men bortset fra det, så er det vigtigt at arbejde med multikulturelle tekster uanset, hvilke elever man har siddende i klassen ...
    Se og book til dine elever
    Læs artikel fra folkeskolen.dk om vigtigheden af arbejdet med multikulturelle tekster

  • Her finder du forslag til bøger til/om skriftlighed. Bøgerne kan du låne hjem til gennemsyn fra CFU.

    Se en række bøger og hæfter om skriftlighed. Bøgerne kan du låne hjem i gennemsynseksemplarer som inspiration inden evt. køb.

  • De digitale værktøjer er stærkest, når eleverne er de aktive og bliver medskabende.

    Flashcard Creator

    Quizlet.com er et fint og enkelt værktøj, hvor man bl.a. nemt kan lave ord- og begrebsaktiviteter. I programmet indsættes forbundne ord to og to. Det kan være et ord på dansk og det samme ord på fx polsk, eller det kan være et fagord og forklaringen på ordet. Programmet udarbejder så flashcards, som kan bruges på forskellig vis til at træne ordene, ligesom man også ved at klikke på "Live" kan lave hurtige konkurrencer mellem eleverne om at sætte ordene rigtigt sammen.

    Gå til quizlet.com
    Se en guide til Quizlet på YouTube


    Kahoot

    Et online værktøj, som er let at bruge til fremstilling af fx evaluering, konkurrencer og repetitioner. Opret en gratis konto.

    Gå til Kahoot


    SmåP - Små produktioner

    SmåP er en hjemmeside med grydeklare undervisningsforløb med digitale medier i alle fag. Lav præsentationer af de emner, I arbejder med - og bliv skarp på både indhold og ordforråd. SmåP-aktiviteterne tager udgangspunkt i syv mediekompetencer og aktiviteterne kan produceres på 1 - 6 lektioner. Kan bruges fra 10 år og opefter.

    Gå til SmåP

  • Har I iPads på skolen? Eller har eleven en telefon? Så er der mange gode læringsapps at supplere med.

    Apps

    Der findes mange fine læringsapps - nogle er kreative og involverende, mens andre i højere grad er træningsapps - 'kopiark på en skærm'. Men uanset slagsen så er den app, der var god og gratis i går, måske væk i dag - eller blevet til en betalingsapp. Det er derfor næsten umuligt at lave en liste over gode apps, hvis man skal være sikker på aktualiteten og på betingelserne for dens eksistens.

    Vi vil derfor her henvise til et par gode sites, hvor man selv kan søge aktuelle, relevante apps frem. Tjek fx disse sites ud: 


    Apps til bogstav- og skrivetræning

    Skrivetavlen
    Betalingsapp. Et talende skrivehæfte, som voksen sammen med eleven. Kan bruges fra første interesse for bogstaver til mere avanceret skrivetræning

    Bogstavskolen
    Betalingsapp. Træner bogstavernes form og skriveretning.

    LetraKid: Skrive Bogstaver A-å
    Lærer børn at identificere bogstavernes form og udtale gennem håndskrift.

    Sproghjælp 
    Med denne app fra Dansk Sprognævn får man nem adgang til en række huskeregler om de mest typiske dansksproglige udfordringer.


    Apps til læsetræning

    Maneno  Betalingsapp - på abonnement. En læseapp, hvor eleverne kan læse en lang række børnebøger og få hjælp undervejs.
    Læs mere om maneno

    Læseguld
    Betalingsapp. App til læse- og stavetræning målrettet nye læsere. Man træner bogstavernes form, skriveretning og lyd og lærer at sætte lydene sammen til lydrette ord. 
    Der findes gratis prøveversion.

    Min kusine Maria
    På denne blog anbefales og beskrives en masse primært gratis apps med alt fra børnebøger til matematik 
    og logopædiske apps. 
    Gå til Min kusines Maria

  • I den vidtgående specialundervisning, som den forefindes på dele af specialskolerne og i specialklasserne, er der ofte tale om undervisningsmaterialer, som er personlige hjælpemidler, der ikke anskaffes af den enkelte skole. Denne type hjælpemidler har CFU ikke.

    De personlige hjælpemidler anskaffes ofte i et samarbejde mellem forældrene, skolen, den kommunale sagsbehandling og Centre for kommunikation, som findes i stort set alle kommuner.

    Gå til Herning Kommunes Center for Kommunikation

    Links til producenter af ASK

    Boardmaker 

    GRID 3