Book Creator

Book Creator er et godt eksempel på teknologi i indskolingen der giver mening. Teknikken i Book Creator fylder ikke meget, til gengæld er der uanede didaktiske og pædagogiske muligheder.

Book Creator er en fantastisk mulighed for at arbejde med de multimodale udtryk i indskolingen. Med Book Creator kan både lærer og elev være producent. Teknikken er simpel, men der er uanede muligheder for skabe multimodalt indhold og nye rammer for undervisningen. I mange år var Book Creator kun for iPad skoler, men det har ændret sig nu. Siden 2019 har Book Creator også kunne anvendes online, du kan læse mere på dette på Skoletube

Forskellige didaktiske tilgange 

Eleverne kan arbejde i en "blank" bog, ud fra rammerne læreren sætter. Måske skal der arbejdes med fagbøger? Elever og lærer finder sammen kriterierne for en fagbog og skriver op i klassen.
Herefter producerer eleven sin egen fagbog, ud fra de opstillede kriterier.

En anden måde at arbejde kan være, at læreren laver rammerne i en Book Creator bog, en slags læringsskabelon. En arbejdssituationen kunne ses således ud:

1. Læreren laver en bog

2. Læreren deler bogen med eleverne, enten via Airdrop eller ved at arbejde i onlinebiblioteket.

3. Eleverne arbejder i hver deres bog

4. Læreren giver løbende feedback

5. Eleverne afleverer i LMS eller lignende.

Videndeling for danske brugere af Book Creator

En del danske lærere deler skabeloner med hinanden, du findes disse via Facebook gruppen Book Creator Danmark eller via det online biblioteket med koden 87PJ7. Hvis du endnu ikke ved, hvordan du kan tilgå et bibliotek, så se denne guide fra SkoleTube

På VIACFU har vi også lavet en "Kom godt i gang med Book Creator" bog, du kan deltage i biblioteket med koden 5XR299W. Husk at lave en kopi af bogen, før dette er gjort kan du ikke redigere, men kun læse.

Vil du i gang med Book Creator, så overvej følgende:

  • Har jeg adgang til Skoletube?
    • Hvis du har adgang, så har du også adgang til den fulde version af Book Creator, både i online og app. udgave.
  • Hvilke muligheder har dine elever teknisk?  iPad eller Chromebook?
    • Arbejder I i app'en på iPad eller online?
  • Hvordan vil du arbejde didaktisk med Book Creator? Vil du lave skabeloner, eller lade elever arbejde ud fra "blanke" bøger
    • Har du styr på workflowet?  Produktion og deling?
  • Hvilke muligheder har eleverne for at udgive og dele deres produktioner?
    • Hvad sker der når I er færdige? Skal produktionerne udgives?

SkoleTube-guide har lavet grundige videovejledninger til brugen af Book Creator, du kan finde dem på linket herunder.

Mangler du hjælp?